Titel:
Evaluering af hastighedsplan for det åbne land

Abstract:
Formål:
I 2001 fik Karlebo Kommune støtte fra Rådighedspuljen til hastighedsprojekt i et større landområde med mindre veje og landsbysamfund vest for Helsingørmotorvejen. Projektet blev planlagt i 2000 som hastighedszone med 40 km/t med foranstaltninger i landsbysamfund og 60 km/t hastighedsbegrænsning på de kommunale landeveje. Projektet skulle sænke hastigheden, øge tryghed og trafiksikkerhed samt gøre det mere attraktivt, at cykle i landzonen. Projektet blev realiseret i perioden 2003 til starten af 2005. I forbindelse med projektet gennemførte kommunen borgermøder og nedsatte beboergrupper i 3 landsbyer. Samtidig blev der gennemført kampagner med uddeling af foldere, bagrudestreamere o.l.

Metode:
Projektet er evalueret i efteråret 2005 mht: Trafikale effekter ud fra af målinger af hatighed og trafikbelastning før og efter Projektet er evalueret i efteråret 2005 mht.: Trafikale effekter ud fra af målinger af hastighed og trafikbelastning før og efter. Trafiksikkerhedseffekter på baggrund af uheldsdata fra VIS i perioder før og efter forsøget udførelse (effekterne er foreløbige da VIS data for efterperioden kun dækker 1½ år). Beboernes tryghed og tilfredshed med projektet på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt beboergrupperne i de 3 landsbyer.

Empiri:
Evalueringen viser overordnet, at fartdæmpningen afhænger af foranstaltningstyper og trafikbelastning. Trafiksikkerheden ser ud til at øges. Men trygheden er ikke forbedret, bl.a. fordi nogle fartdæmpere gør det mere utrygt at færdes som cyklist. Til gengæld tyder det på, at projektet har mindsket uønsket gennemfartstrafik på en række strækninger.

Resultater:
Resultatet af projektet er beskrevet i en evalueringsrapport for Karlebo Kommune til Vejdirektoratets erfaringsopsamling af puljeprojekterne. Indlægget vil bl.a. omhandle hvilke ting, der er lykkedes i projektet, samt hvilke overvejelser de kommunale vejbestyrelser bør gøre sig forud for hastighedsprojekter i det åbne land.

Forfatter:
Ulrik Valentin Hansen

Danske Keywords:

Engelske Keywords:

År: