Titel:
Transportkommission i Grønland

Abstract:
En Transportkommission nedsat af det grønlandske Selvstyre har med assistance fra COWI analyseret og fremkommet med anbefalinger i forhold til udfordringerne på transportområdet.
På basis af samfundsøkonomiske vurderinger har Transportkommissionen fremsat en række konkrete anbefalinger i sin betænkning. Transportkommissionen har peget på en række projekter, der med et langsigtet perspektiv kan medvirke til at effektivisere transporten og dermed bidrage til, at den ambitiøse økonomiske målsætning nås. Desuden peger kommissionen på en række tværgående transportpolitiske områder, som kan justeres eller organiseres på nye måder med effektiviseringsgevinster til følge.
Blandt de centrale anbefalinger er anlæg af en ny havn i Nuuk, flytning af lufthavnen i Sydgrøn-land fra Narsarsuaq til Qaqortoq, flytning af den centrale atlantlufthavn fra Kangerlussuaq til Nuuk, nedlukning af den kystlange besejling, nedsættelse af en arbejdsgruppe til vurdering af gevinster ved udbygning af havnen i Sisimiut, forlængelse af banen i Ilulissat Lufthavn og en forlængelse af eksisterende baner begrundet i den flyteknologiske udvikling.

Forfatter:
Mads Paabøl Jensen, COWI Jesper Nordskilde, COWI Stine Bendsen, COWI

Danske Keywords:
Transportkommission, trafikmodeller, samfundsøkonomi, prioritering, anbefalinger, politik, regulering

Engelske Keywords:
Transport Commission, Traffic models, cost benefit analyses, policy recommendations, regulation

År:
2011

Link: Hent paperet som PDF-fil