Titel:
Luftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse

Abstract:
Artiklen beskriver en luftkvalitetsvurdering udført med OML-Highway modellen i forbindelse med Vejdirektoratets VVM-redegørelse for de tre alternativer for en ny 3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg. De tre alternativer er: Parallelforbindelsen langs med den eksisterende tunnel, en Egholm- samt en Lindholmforbindelse. Luftkvaliteten langs med motorvejene, og berørte boliger i en afstand af 1.000 m er undersøgt i 2009 og 2020, og sammenlignet med grænseværdier for luftkvalitet. Endvidere er luftkvaliteten ved tunneludmundinger belyst, hvor der optræder forhøjede koncentrationer. Konsekvenserne for luftkvaliteten for 32 udvalgte bygader i Aalborg og Nørresundby er vurderet med gadeluftkvalitetsmodellen OSPM. Fokus er på partikler og kvælstofoxider, som er sundhedsskadelige stoffer, hvor der er defineret en grænseværdi for luftkvaliteten. Endvidere er trafikkens kvælstofbelastning af naturfølsomme områder langs motorvejsnettet vurderet.

Forfatter:
Steen Solvang Jensen, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet Matthias Ketzel, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet Thomas Becker, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet Ole Hertel, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet Per Løfstrøm, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet Helge Rørdam Olesen, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet Jacob Fryd, Vejdirektoratet Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet

Danske Keywords:
Luftkvalitet, VVM, trafik, motorvej, OML-Highway, 3. Limfjordsforbindelse.

Engelske Keywords:
Air quality, EIA, traffic, motorway, OML-Highway.

År:
2011

Link: Hent paperet som PDF-fil