Titel:
Erhvervslokalisering - Transportadfærd og tilgængelighed

Abstract:
Naturstyrelsen iværksatte i 2010 et udredningsprojekt, Erhvervsprojektet, som havde fokus på samspillet mellem erhvervslokalisering, tilgængelighed og transportbehov. Projektet bestod af to hoveddele: et serviceeftersyn af erhvervsområder og virksomhedslokalisering, hvor der var et særligt fokus på virksomhedernes behov og præferencer i forhold til lokalisering, og en analyse af erhvervslokaliseringens betydning for tilgængeligheden og virksomhedernes transportbehov, både for gods- og persontransport.
Resultaterne af den anden del af erhvervsprojektet er et unikt nationalt overblik over sammenhænge mellem transportadfærd og lokalisering. Kortlægningen belyser, i hvilket omfang lokaliseringen af virksomheden har betydning for, hvilke transportmidler der vælges i persontransport, og hvor lange transporterne er. Ved at bruge lokaliseringen, tilgængeligheden og overordnet virksomhedstype som filter, er data fra hele landet anvendt i analysen. Resultaterne kan anvendes til at vurdere den trafikale og miljømæssige betydning af en optimal lokalisering af forskellige typer af virksomheder.
Projektet giver derudover et landsdækkende overblik over byggemuligheder i erhvervsområder koblet til områdernes tilgængelighed i forhold til transport.
Resultaterne viser, at den kommunale arealplanlægning, især for erhvervsområder, har en væsentlig indvirkning på transportomfang og transportmiddelvalg

Forfatter:
Jakob Høj, Tetraplan A/S Svend Otto Ott, Naturstyrelsen

Danske Keywords:
lokalisering, tilgængelighed, godstransport, pendling, planlægning, transportadfærd, mobilitet

Engelske Keywords:
localization, accessibility, transport behaviour, mobility, urban planning

År:
2011

Link: Hent paperet som PDF-fil