Titel:
Trafikantadfærd i kryds med dobbeltrettede cykelstier

Abstract:
Denne artikel omhandler trafikantadfærd hos såvel bilister som cyklister og knallertførere i vigepligtskryds med dobbeltrettede cykelstier langs primærvejen.

En gennemgang af 339 ulykker mellem en cyklist/knallertfører og en krydsende bil eller varebil i perioden 2006-2010 viste, at stitrafikanter i den modsatte retning af trafikken i nærmeste kørespor på primærvejen var signifikant hyppigere involveret i ulykker.
Denne undersøgelse blev suppleret af et observationsstudie i 3 T-kryds. Det blev observeret, hvilken adfærd bilister udviste, når de kørte frem fra sidevejen. Ligeledes blev cyklisters og knallertføreres adfærd på den dobbeltrettede cykelsti observeret. En del af de højresvingende bilister fra sidevejen orienterede sig ikke til deres højre side, hvilket kan forklare den hyppigste ulykkessituation. De øvrige ulykkessituationer med bilister fra sidevejen kan nærmere forklares med looked-but-failed-to-see fejl. Under halvdelen af cyklisterne orienterede sig ved hoveddrejning i forbindelse med passage af krydset, og cyklisterne i modsat retning af trafikken i det nærmeste kørespor på primærvejen var ikke mere opmærksomme. For begge trafikantgrupper var der en øget orientering ved lav hastighed.

Forfatter:
Thomas Skallebæk Buch, DTU Transport

Danske Keywords:
Trafikantadfærd, trafiksikkerhed, dobbeltrettede cykelstier, cyklister, observationsstudie

Engelske Keywords:
Road user behavior, traffic safety, two-way bicycle paths, bicyclists, observation study

År:
2011

Link: Hent paperet som PDF-fil