Titel:
Anlæg af BRT-løsning i Københavns Kommune

Abstract:
Københavns Kommune har en vision om at udvikle Nørre Campus til en ”vidensbydel”, som skal have en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning og anvendt forskning inden for bl.a. sundhedsvidenskab og naturvidenskab.

Udviklingen af byudviklingsområdet kræver høj tilgængelighed til og fra området. Vidensbydelen skal bindes sammen med det øvrige København, men også med Øresundsregionen og det øvrige Europa. Københavns Kommune vil derfor have Danmarks bedste busbetjening af Nørre Campus, samt en effektiv og højklasset busbetjening fra det nordlige København til Nørreport Station.

Den mest højklassede form for busdrift er Bus Rapid Transit (BRT). Det indebærer bl.a. etablering af et særligt bustracé og højklassede BRT-stationer. Analyser har vist, at projektet vil forbedre regulariteten, reducere rejsetiden og tiltrække flere passagerer.

Fra politisk side i Københavns Kommune blev det i maj 2012 besluttet, at der skulle anlægges en BRT-løsning på strækningen fra Nørreport Station til kommunegrænsen til Gentofte. Københavns Kommune forventer, at projektet er anlagt med udgangen af 2014.

Forfatter:
Simon Baadsgaard, Københavns Kommune

Danske Keywords:
Tilgængelighed Byudvikling Bus Rapid Transit Busbaner Brugerundersøgelser

Engelske Keywords:
Accessability City development Bus Rapid Transit Buslanes Surveys

År:
2012

Link: Hent paperet som PDF-fil