Titel:
Modellering af køopstuvning i en statisk rutevalgsmodel

Abstract:
Artiklen beskriver forbedring til de statiske rutevalgsmodeller, som anvendes i Landstrafikmodellen (LTM) og OTM, så de bedre kan håndtere trængsel i vejnettet. Trængsel opstår typisk som følge af flaskehalse i vejnettet eksempelvis ved tilkørselsrampe på motorvej eller kryds i byen. I takt med stigende trafik bliver det derfor mere påkrævet, at trafikmodellerne kan belyse konsekvenserne i forhold til eksisterende og fremtidige flaskehalse. Der foreslås en metode, som umiddelbart kan integreres med de nuværende rutevalgsmodeller i LTM og OTM. De nuværende speed-flow kurver udbygges med kø-ventetidsfunktioner, som anvendes udover kapacitetsgrænsen. Kø-ventetidsfunktionerne, som beskriver middelventetid i kø pr. køretøj, er estimeret ved hjælp af kø-teori og verificeret mod aktuelle rejsetidsmålinger. Derudover introduceres reduktionsfaktorer for at kunne håndtere multiple flaskehalse i vejnettet, som er mere eller mindre indbyrdes afhængige. Metoden er succesfyldt testet i Hovedstadsområdet. Det er således muligt at identificere eksisterende flaksehalse og beregne køretider i myldertid svarende til rejsetidsmålinger. Det anbefales at arbejde videre med henblik på implementering i LTM.

Forfatter:
Christian Overgård, COH ApS Dorte Filges, Vejdirektoratet Henning Sørensen, Vejdirektoratet Bjarke Brun, Rapidis aps

Danske Keywords:
Statisk rutevalgsmodel, trængsel, kø-opstuvning

Engelske Keywords:
Static route choice model, congestion, queuing

År:
2014

Link: Hent paperet som PDF-fil