Titel:
HVU's undersøgelse af ulykker med fodgængere

Abstract:
HVU har dybdeanalyseret 27 ulykker med fodgængere i byer. Rapporten om undersøgelsen blev udgivet i
december 2013. Undersøgelsen viste bl.a., at 2/3 af fodgængerne var særligt udsatte, fordi de på den ene
eller den anden måde ikke havde optimale mentale eller fysiske forudsætninger for at færdes i trafikken.
Dette var dog kun et blandt mange forhold, der medvirkede til ulykkerne.
I artiklen sættes der fokus på tre fiktive ulykkeseksempler med udsatte fodgængere for at komme helt tæt
på, hvad der typisk gik galt i samspillet med modparterne, hvordan vejmiljøet og evt. øvrige
omstændigheder spillede ind, og hvordan disse forhold i kombination med fodgængernes reducerede
trafikale forudsætninger førte til ulykkerne. Styrken ved HVU’s undersøgelsesmetode er netop, at det bliver
muligt at stille helt skarpt på det samspil af forhold og faktorer, der fører til ulykkerne.
I de tre eksempler krydser fodgængeren vejen, hvilket var tilfældet i lidt over halvdelen af de undersøgte
ulykker. De øvrige ulykker var primært ulykker, som skete i forbindelse med bakning, eller hvor
fodgængerne blev ramt på fortovet. Eksemplerne er baseret på den viden, HVU har fået fra
undersøgelsen, og gengiver således typiske træk fra de ulykker, hvor udsatte fodgængere krydsede vejen.

Forfatter:
Henriette Thorlacius-Ussing, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Danske Keywords:
Fodgængere, bløde trafikanter, ulykkesstatistik, ulykkestype

Engelske Keywords:
Pedestrians, vulnerable road users, accident statistic, type of accident

År:
2014

Link: Hent paperet som PDF-fil