Titel:
Pendlingens sociale geografi – transportmiddelvalg i lyset af pendlerens politiske holdninger, sociale normer og kultur

Abstract:
Danske pendlere kører fortrinsvist i bil – også i store byer som København. Når rejsetiden er 20 minutter i bil var der blandt pendlere bosiddende i Hovedstaden godt 15 % cyklister, 35 % bilister og 15 % i offentlig transport. De resterende 35 % var enten til fods eller vekslede mellem forskellige transportmidler fra dag til dag. Tilsvarende ved 20 minutter var andelene blandt sjællændere godt 5 % cyklister, 55 % bilister og godt 5 % i offentlig transport. Region Nord- og Midtjylland havde begge 5 % på cykel, 75 % i bil og 5 % i offentlig transport. I Syddanmark sås ved 20 minutters rejsetid 10 % cyklister, 60 % i bil og 5 % i bus/tog. Beregningerne er baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 2235 pendlere. Vi estimerede elasticitet i transportmiddelvalget med hensyn til rejsetid i bil. Rejsetiderne blev beregnet ved brug af Google Maps Distance Matrix. Pendlerne var alle i beskæftigelse, 18-65 år og med samme fordeling af køn, alder, geografi og uddannelse, som den danske baggrundsbefolkning. Desuden præsenteres en typologi af pendlere, der indeholder 4 overordnede grupperinger. “Bilister uden klare holdninger” (32 %), “grønne pendlere i storbyen” (30 %), “bilister der bor uden for de store byer” (23 %) og endelig ”anti-grønne bilister” (15 %). Denne opdeling i pendler-grupperinger indeholdt overraskende få holdninger og kultur.

Forfatter:
Anne Vingaard Olesen, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Ole B. Jensen, Centre for Mobility and Urban Studies, Aalborg Uni Erik Kjems, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Kristian Hegner Reinau, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Morten Frølund, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet Thomas Sick Nielsen, Vejdirektoratet

Danske Keywords:
Pendling; transportmiddelvalg; elasticitet; pendlertypologi

Engelske Keywords:
Commuting; transport mode choice; elasticity; commuter typology

År:
2016

Link: Hent paperet som PDF-fil