Titel:
Samfundsøkonomisk værdi af den kollektive trafik

Abstract:
DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af hvilken betydning det ville få for trængslen på vejene og derved for erhvervslivets mobilitet, hvis en del af brugerne i den kollektive trafik i stedet var bilister. I forlængelse heraf skal de samfundsøkonomiske konsekvenser belyses. Analysen adskiller sig fra den normale måde vi ser kollektiv trafik på, hvor vi ikke blot ser på et enkelt projekt, men i stedet ser på om de ændrede omkostninger, der generelt er til driften af den kollektive transport samfundsøkonomisk kan retfærdiggøres gennem øget brug af kollektiv trafik.
Omdrejningspunktet for analysen er to scenarier, hvor henholdsvis 10 pct. og 33 pct. af passagererne i den kollektive trafik antages at benytte bilen i stedet. Der er regnet på konsekvenserne for trængslen på vejene og den øgede transporttid som de eksisterende bilister vil blive pålagt, af dette skifte fra bil til kollektiv transport. Scenarierne illustrerer, hvad trængselsomkostningerne ville have været, hvis færre trafikanter benyttede sig af kollektiv transport og i stedet vælger at køre i bil. Dertil er der regnet en samlet samfundsøkonomisk værdi under antagelse af, at reduktionen i antallet af passagerer leder til en reduktion i drift- og vedligeholdelsesomkostningerne til den kollektive transport i samme størrelsesorden.

Forfatter:
Ole Kveiborg, COWI Lykke Magelund, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport / Dansk Kollektiv Trafik

Danske Keywords:
Kollektiv trafik Samfundsøkonomisk værdi Tidsbesparelser

Engelske Keywords:
Public transport Socioeconomi value TIme savings

År:
2017

Link: Hent paperet som PDF-fil