Titel:
Ny parkeringspolitik for Aarhus Kommune - Parkeringspolitik 2018

Abstract:
Fortællingen om Aarhus beskriver Aarhus således:

”Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads til at udfolde sig, uanset om man er ung, gammel eller børnefamilie, studerende, kunstner, etableret erhvervsvirksomhed eller iværksætter. Man kan føle sig hjemme i Aarhus.

Byen udvikler sig hurtigere og hurtigere. Vi bliver mange flere aarhusianere, vi får nye bydele, en ny skyline, nye virksomheder, nye uddannelsesinstitutioner, nye kulturinstitutioner, et supersygehus, en letbane - byen ændrer karakter. Vi bevarer de grønne åndehuller, og vi fylder dem og byrummet med liv.”

Aarhus har i de sidste 10 år været attraktiv at bosætte sig i og befolkningstilvæksten har været i størrelsesordenen 4.000-5.000 personer pr. år. Samtidig er der flere, som får bil, og der køres mere. Det betyder, at der efterspørges mere parkering. Især i Aarhus Midtby, hvor der er begrænset plads, er der pres på parkeringen – og her især gadeparkeringen. Både beboere, virksomheder, kunder og besøgende efterspørger mere parkering.

Der er i dag næsten altid ledig parkeringskapacitet i Aarhus Midtby men den ledige kapacitet er hovedagligt i parkeringsanlæg mens der er mangel på parkeringspladser i boligområderne. Her bruges kapaciteten ofte af pendlere og besøgende da parkeringen i stor grad er gratis og dermed presses beboerne på deres parkering. Parkeringspolitikken skal derfor blandt andet understøtte at bilister med ærinde i Midtbyen kan køre direkte til et parkeringsanlæg, og derfra let gå til det relevante mål i Midtbyen. Desuden skal den sikre tilstrækkelig parkering til beboere i Midtbyen.

Samtidig skal vi, jf. fortællingen om Aarhus, benytte vores gaderum til andet en parkering for at opnå det Aarhus som vi alle ønsker.

For at opnå dette er der en række midler der tages i anvendelse; beboerparkering i hele Aarhus Midtby, udvidet område og tidsrum med betalingsparkering, differentieret priser på parkering for henholdsvis gadeparkering og parkering i anlæg m.m. Alt i alt er det den største ændring i kommunens parkeringspolitik siden 1999 hvor beboerparkeringsordningerne blev indført.

Forfatter:
Steffen Arnbo Nielsen, Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Mobilitet

Danske Keywords:
Parkeringspolitik

Engelske Keywords:
Parking policy

År:
2018

Link: Hent paperet som PDF-fil