Titel:
Unges mobilitets- og aktivitetsmønstre. Undersøgelse baseret på GPS registrering og web-dagbog

Abstract:
I dette paper beskrives de metodemæssige muligheder, der ligger i at benytte den nyeste teknologi til dataindsamling og databehandling i adfærdsstudier. Paperet er skrevet med udgangspunkt i et afgangsprojekt med titlen ”Metodestudie i undersøgelse af aktivitets- og bevægelsesmønstre med GPS og turdagbog” på civilingeniøruddannelsen i Plan&Miljø ved Aalborg Universitet i 2006.

Ved at kombinere bærbare GPS-enheder og en webbaseret turdagbog er der udviklet en ny metode for dataindsamling, som ikke tidligere har været anvendt i Danmark. Metoden blev anvendt i praksis til at indsamle data om aktiviteter og ture for 58 deltagere. Dataindsamlingen fungerede godt i praksis, og metoden er generelt meget brugervenlig, da GPS’en automatisk registrerer positioner og tider. Dermed flyttes fejlkilderne fra deltagerne til det tekniske udstyr. Det konkluderes, at kombinationen af bærbar GPS-enhed og webbaseret turdagbog en god metode til at indsamle data om adfærd i tid og rum. Den anvendte metode til dataindsamling gav et præcist billede af respondenternes færden og aktiviteter, idet de to former for registreringer supplerer hinanden. Brugen af positioneringsteknologi kan være med til at sikre pålidelige data, der indenfor mange former for planlægning kan anvendes som analyse- og beslutningsgrundlag. GPS teknologi gør det muligt at indsamle utrolig store datamængder, men der ligger en stor udfordring i at udvikle metoder til automatisk at behandle, fortolke og visualisere data.

Som følge af projektets empiriske indgangsvinkel og deraf følgende forsøgsarbejde skal der rettes en tak til elever og personale fra Aalborg Katedralskole. Erik Jensen, EDB-medarbejder ved Aalborg Universitet skal have stor tak for at have programmeret den webbaserede turdagbog, der er et væsentligt element i projektet. Der rettes desuden tak til Spar Nord fonden og Det Obelske Familiefond, der har finansieret anvendt udstyr mm.

Forfatter:
Rasmus Kjærsgaard, Civilingeniør i Plan&Miljø, 9813 3704, rkja02@plan.aau.dk Henrik Harder Hovgesen, Sektionen for Byplanlægning, Veje og Trafik, AAU, Fibigerstræde 11. 101b, 9220 Aalborg Ø, 9635 8430, hhh@plan.aau.dk Thomas Sick Nielsen, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C, 3528 1830, sick@kvl.dk Claus Lassen, Sektionen for Teknologi, Miljø & Samfund, AAU, Fibigerstræde 13. 29, 9220 Aalborg Ø, 9635 7207, claus@plan.aau.dk

Danske Keywords:
GPS, GIS, adfærd, planlægning,

Engelske Keywords:
GPS, GIS, human activity patters, planning

År:
2004

Link: Hent paperet som PDF-fil