Titel:
Trafik, levevilkår og velfærd i Kgs. Enghave

Abstract:
Større mængder biltrafik i nærmiljøet påvirker menneskers levevilkår på en lang række områder og byplanlægningen kan med fordel integrere disse aspekter i for eksempel borgerinddragende planlægningspraksisser.
Forskningsprojektet "Trafik, levevilkår og velfærd i Kgs. Enghave" har undersøgt sammenhængene mellem trafikvolumen, trafikregulering og levevilkår i den københavnske bydel Kgs. Enghave. Forskningsprojektet var støttet af Transportrådet og ledet af lektor John Andersen, Roskilde Universitetscenter. Der blev udført et detaljeret case studie af forholdene i Kgs. Enghave, herunder en spørgeskemaundersøgelse, kvalitative interviews og deltagerobservation.
I dette paper præsenteres primært resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Disse viser at biltrafikkens levevilkårsmæssige bivirkninger blandt andet drejer sig om utryghed, forringede mobilitetsmuligheder for cyklister og fodgængere, støj og stress, samt irritation og afmagt over trafikstrukturernes tilsyneladende uforanderlighed. Overraskende er der generel enighed om biltrafikkens indflydelse på levevilkår og velfærd på tværs af køn og indkomstgrupper samt bilejere/ikke bilejere.

Forfatter:
Trine Nordgaard Fotel, PhD Stipendiat, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter.

Danske Keywords:
trafik, mobilitet, levevilkår, velfærd, empowerment, magt, Kgs. Enghave

Engelske Keywords:
traffic, mobility, living conditions, welfare, empowerment, power, Kgs. Enghave

År:
2002

Link: Hent paperet som PDF-fil