Titel:
Økonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt

Abstract:
I 1999 blev der på Øster Søgade i København udlagt tre forsøgsstrækninger med drænasfalt og en referencestrækning med tæt asfaltbeton som grundlag for et projekt med afprøvning og udvikling af drænasfalt som virkemiddel til støjbekæmpelse. Et omfattende måleprogram indeholdende støj, overfladekarakteristika og trafiksikkerhed er en del af projektet, som også omfatter en før/efter-undersøgelse med spørgeskemaer af beboernes oplevede gener fra trafikstøj og en vurdering af økonomien i brug af drænasfalt til støjbekæmpelse sammenlignet med brug af støjskærme og facadeisolering. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at reduktionen i decibel følges af en reduktion i den oplevede gene såvel inde som udenfor boligerne langs vejen. Tolags drænasfalt er dyrere end almindelige tætte belægninger, men sammenligningerne af omkostningerne til drænasfalt, støjskærme og facadeisolering viser, at drænasfalt er et økonomisk attraktivt virkemiddel til støjreduktion.

Forfatter:
Lars Ellebjerg Larsen og Hans Bendtsen, Atkins Danmark

Danske Keywords:
drænasfalt, støjskærm, facadeisolering, støj, støjbekæmpelse, oplevet effekt, omkostninger

Engelske Keywords:
porous asphalt, noise barrier, noise insulation, noise, noise abatement, perceived effect, costs

År:
2002

Link: Hent paperet som PDF-fil