Titel:
Nye veje ! (et forslag til nye vejplanlægningsprincipper for de danske byområder)

Abstract:
Indlæggets titel:

Nye veje ! (et forslag til nye vejplanlægningsprincipper for de danske byområder)

Indlæggets baggrund og formål:

Baggrunden for indlægget er en konstatering af at man i de nyudviklede vejplanlægningsprincipper for byområder i Sverige og Nederlandene generelt nu kun ønsker at anvende, to vejtyper, to hastighedsgrænser på enten 30 km/t eller 50 km/t samt to vejplanlægningsprincipper trafikintegration og trafikdifferentiering. Formålet med indlægget er at belyse fordele og ulemper ved at overføre denne situation til en dansk sammenhæng.

Anvendte metoder analyser og fremgangsmåde:

Indlægget rummer et explorativt komparativt studie af de vejplanlægningsprincipperne i byområder der p.t. anvendes i Sverige, Nederlande og Danmark. Det explorative komparative studie er baseret på kvalitative og kvantitativt data og indeholder forskellige typer af analyser samt et forslag til nye vejplanlægningsprincipper for de danske byområder.

Det empiriske grundlag:

Indlægget er baseret på indsamlede kvalitative data (dokumentindsamling) i Sverige, Nederlande og Danmark og kvantitativt data i form af GIS registrering og bearbejdning af uheldsdata og hastighedsgrænser på et udvalgt vejnet i tre cases Lund (Sverige), Enschede (Nederlandene) og Aalborg (Denmark).

Resultater:

Indlægget viser at man i Sverige (siden 1998) og i Nederlandene (siden 1997) har nyudviklet vejplanlægningsprincipper for de respektive landes byområder. Vejplanlægningsprincipper i disse lande er nu baseret på en kombination af anvendelsen af principperne om trafikintegration og trafikdifferentiering. Hovedsigtet med disse landes nyudviklede vejplanlægningsprincipper er at sænke hastighedsgrænsen på strækninger til 30 km/t i store dele af de respektive landes byområderne samt konsekvent at ombygge kryds i byområderne således at hastighedsgrænsen i kryds sænkes til 30 km/t eller alternativt i særtilfælde til 50 km/t.

Indlægget viser at disse to landes vejplanlægningsprincipper er tænkt snævert sammen med landenes respektive trafiksikkerhedsvisioner samt de etiske værdier der knyttet til disse trafiksikkerhedsvisioner. Samtidig vise indlægget at disse nye vejplanlægningsprincipper er ved at blive implementeret i praksis, her illustreret ved to cases Lund (Sverige), Enschede (Nederlandene).

Indlægget viser at man ikke finder en tilsvarende udvikling i Danmark af de danske vejplanlægningsprincipper for byområder. Dette til trods for at man siden 1980'erne og udviklingen af de eksisterende danske vejplanlægningsprincipper har vidst at en forsat anvendelse og anbefaling af princippet om trafikdifferentiering som fundament for de dengang nyudviklede vejplanlægningsprincipper for de danske byområderne ville blive problematisk, kun delvist ville kunne realiseres i eksisterende byområder og under bestemte forudsætninger ville føre til mindre trafiksikkerhed specielt for cyklister.

Indlægget viser endvidere, at de danske vejplanlægningsprincipper siden 1980'erne videreudvikles og forfines uafhængigt af overordnede nationale trafiksikkerhedsvisioner som f.eks. ”Hver ulykke er én for meget” fra 1997. Samtidig kan det vises at tidligere forsøg fra den danske færdselssikkerhedskommissions side på allerede i 1988 at udnytte de danske vejplanlægningsprincipper muligheder for at sænke hastighedsgrænserne til 30 km/t i de danske byområder ikke er blevet fulgt. Det gælder generelt i alle de danske byområder men også i den udvalgte case Aalborg (Danmark) hvor udgangspunktet er analyser på et udvalgt vejnet af personskader (døde og alvorligt tilskadekommende) i perioden 1995 - 1998 samt en tilhørende registrering af dette vejnets hastighedsgrænser foretaget i 2000.

Indlægget viser for det første at man i Aalborg kommune gør brug af en vejtype "overordnede trafikveje" som ikke findes i de danske vejplanlægningsprincipper. For det andet at den rummelighed er ligger i de danske vejplanlægningsprincipper mht. til hastighedsklassificering ikke udnyttes i praksis. 73% af alle veje i Aalborg har hastighedsgrænsen 50 km/t. Samtidig er 68% af alle veje i Aalborg lokalveje og har hastighedsgrænsen 50 km/t. For det tredje at der ikke er jævn fordeling af personskader på det udvalgte vejnet.

Forfatter:
Henrik Harder Hovgesen, Fys-Plan

Danske Keywords:
vejplanlægningsprincipper, trafiksikkerhed, byplanlægning, mobilitet, fremkommelighed, sikkerhed

Engelske Keywords:
roadplanningprinciples, traficsafety, townplanning, mobility,

År:
2002

Link: Hent paperet som PDF-fil