Titel:
Emissioner fra skibe i havn – mængder og betydning for omgivelserne

Abstract:
Indledning
Forurener skibe, når de ligger i havn, og hvor betydelig er forureningen i givet fald? Disse spørgsmål søges besvaret i denne artikel. Svarene kommer som resultat af enkle beregninger og en række antagelser for havne, hvor man kender antallet af skibe, skibstyper, skibsstørrelser og den gennemsnitlige opholdstid i havnen.

Spørgsmålene er relevante, fordi skibsfarten ikke er undersøgt i tilsvarende grad som andre trafikformer, hvad angår forurening. Artiklen redegør for to undersøgelser og er derfor delt i to dele. Første del handler om en vurdering af mængden af forurenende stoffer fra skibe i tre danske havne (emissionen). Anden del vurderer hvor meget, stofferne spredes til havnenes nære omgivelser (immissionen).

Konklusion
Skibstrafik i Køge Havn vurderes at være uden betydning for luftkvaliteten i byen, da mængden af alle de undersøgte stoffer er lav.

Derimod kan bidraget med NOx fra skibe i Københavns Havn have nogen betydning. I områder nær havnen, som omfatter både boliger og kontorer, udgør bidraget mere end 25% af grænseværdien for NO2. I ganske små områder svarer bidraget til mere end grænseværdien. De væsentligste kilder til emission af NOx er relateret til aktiviteter ved kaj, og det er derfor muligt at reducere skibenes bidrag væsentligt ved at forsyne dem med energi fra land.

I Helsingør kan bidraget med NOx fra færgetrafikken også være betydende. Den væsentligste kilde er færgernes manøvrer ved ind- og udsejling. Det er derfor ikke muligt at reducere bidraget væsentligt ved at forsyne dem med energi fra land.

Beregningerne bygger på en række antagelser, og det anbefales at lave mere detaljerede undersøgelser, hvor bidraget med NOx kan være væsentligt, evt. suppleret med målinger af luftkvaliteten.

Forfatter:
Arne Oxbøl, dk-TEKNIK Tom Wismann, dk-TEKNIK Jørgen Boje, dk-TEKNIK

Danske Keywords:
Emissioner, skibe, koncentrationer i omgivelserne, havn, spredning, grænseværdier

Engelske Keywords:
Emissions, ships, concentrations in the environment, harbour, dispersion, limit values

År:
2003

Link: Hent paperet som PDF-fil