Titel:
Indkøbs- og transportadfærd blandt forbrugere på indkøb i butikscentre - er der potentialer for reduktion af brugen af den private bil til indkøb?

Abstract:
Siden 1990 er der etableret 20 nye butikscentre i Danmark og flere nye åbner i 2003. Det er en udbredt antagelse, at butikscentre medvirker til at øge indkøbstransport foretaget i bil.I modsætning hertil argumenteres der for, at forbrugere, som benytter butikscentre køber stort ind og derfor foretager færre ture med det formål at købe ind, og at de lange indkøbsture ofte er organiseret i forbindelse med andre aktiviteter. Nyere studier af butikscentre peger imidlertid på vanskeligheder med at generalisere om butikscentres trafikgenererende effekt.
I paperet præsenteres og diskuteres resultater fra en undersøgelse i en dansk urban kontekst. Undersøgelsen omfatter 320 strukturerede interview ligeligt fordelt på tre butikscentre i Københavnsområdet. Interviewene er foretaget i maj-juni 2002.
Formålet med undersøgelsen er at belyse forbrugernes indkøbs- og trnsportmønstre for på det grundlag at pege på potentialer for at begrænse den bilbaserede indkøbstransport. Det gøres på baggrund af data vedrørende kundernes indkøbs- og tranpsortmønstre på en fældig tur, hvor de blev interviewet. Forskelle og ligheder i forbrugernes indkøbs-og transportmønstre dels de tre centre imellem og inden for det enkelte center analyseres. Kundernes opfattelse af butikscentrets tilgængelighed med forskellige transportmidler bliver sat i relation til deres faktiske adfærd på den undersøgte indkøbstur. Endvidere bliver der sat fokus på kundernes brug af butikscentret til dagligvareindkøb. På baggrund af analyserne oplistes potentielle indsatsområder med henblik på at begrænse brugen af privatbil til indkøbsture.

Forfatter:
Dorte E. Nielsen, Institut for grænseregionsforskning

Danske Keywords:
butikscentre,indkøb,transport,forbrugere, København,dagligvareindkøb,transportmiddelvalg

Engelske Keywords:
shopping centre, shopping, transport,consumer, Copenhagen, everyday commodities, mode choice

År:
2003

Link: Hent paperet som PDF-fil