Workshop om Transportsektorens CO2-udslip
på Trafikdage '99
Emne: Road Pricing
Tid: 30.
august 1999 fra klokken 13.00 til 15.30 på linie 8
Trafikminister Sonja Mikkelsen har udtalt at road pricing bør
indføres blandt andet for at medvirke til at nå CO2
målsætningerne i transportsektoren. Teknisk er det nu muligt
at indføre road pricing indenfor overskuelig fremtid. Men det står
langt fra klart hvad vi ønsker at bruge de nye muligheder til som
sådan et system giver. Det er derfor op til politikere, trafikplanlæggere
og befolkning at tage stilling til spørgsmål som:
Hvilke problemer skal road pricing bidrage til at løse?
-
Skal road pricing bruges til at mindske omfanget af biltrafik?
-
Hvorvidt kan kø-, støj- og luftforureningsproblemer fra vejtrafikken
dæmpes via road pricing?
-
Skal road pricing kunne bruges til at finde stjålne biler eller ulovligt
parkerede biler på trods af at det ville kræve et system som
ikke er anonymt?
Fair pricing eller trafikpolitiske ønsker?
-
Skal road pricing sikre at alle køretøjer betaler for deres
konkrete belastning (internalisering) og at bilister derudfra ændrer
adfærd?
-
Eller skal takster for road pricing fastsættes ud fra konkrete ønsker
om at påvirke anvendelsen af bil - for eksempel ønsket om
at mindske omfanget af kørsel eller ønsket om at mindske
kørsel på veje med mange boliger?
Hvor går pengene hen?
-
Hvem skal have de penge der kommer ind via road pricing?
-
Skal road pricing delvis erstatte eksisterende trafikale afgifter så
som registreringsafgiften eller den grønne ejerafgift på biler,
eller skal systemet bruges til at gøre det dyrere at have bil?
-
Skal både stat, amter og kommuner have andel i road pricing indtægter?
-
I hvor høj grad skal midlerne øremærkes til for eksempel
at støtte den kollektive trafik?
Hvilket system skal vælges?
-
Hvad kan de forskellige road pricing systemer - er de fremtidssikrede -
og hvad koster de?
-
Hvordan udnytter man mulighederne i road pricing og hvordan undgår
man samtidig overvågning?
-
Kan man nøjes med road pricing i og omkring de større byer
og nøjes med benzinafgifter i tyndt befolkede områder?
-
Er road pricing som at skyde gråspurve med kanoner - kan man løse
de samme problemer i trafikken via andre midler så som parkeringsafgifter
eller en kilometerafgift målt for eksempel ved hjælp af et
girokort i forruden?
På workshoppen vil der være korte indlæg som introducerer
til ovenstående spørgsmål. Indlæggene er som følger:
Takststruktur og -niveau afhænger af hvilke problemer der ønskes
løst
Harry Lahrmann, Aalborg Universitet
Fair pricing på transport og hvem skal have pengene?
Johan Nielsen, Transportrådet
Hvad skal road pricing systemet kunne - hvad er konsekvenserne af
krav om anonymitet?
Jan Kildebogaard, Center for Trafik og Transportforskning, DTU.
Se endvidere materiale om road pricing, der er udarbejdet under forskningsprogrammet
"FORTRIN"
brochure
programbeskrivelse
regneark til beregning af takststurktur
eksempel på takststruktur og
eksempel på takststrukturkort
For yderligere information om road pricing kan forskningsprogrammet
kontaktes på e-mail: fortrin@ivtb.dtu.dk eller lahrmann@i4.auc.dk
Spørgsmål til ovennævnte rettes til Anette Pittelkow,
Transportrådets sekretariat på tlf. 33 93 37 38.
Ordstyrere er Anker Lohmann-Hansen, Aalborg Universitet og Anette Pittelkow,
Transportrådets sekretariat.
Tilbage til start