Titel

ADONIS - Eksempler på fremme af cykel- og gangtrafik

Abstract
Kataloget Best practice to promote cycling and walking består af i alt 102 eksempler på, hvad man i en række europæiske byer har gjort for at fremme og sikre cykel- og gangtrafikken.

Kataloget er opdelt i to afsnit, der omhandler henholdsvis fodgænger- og cyklisttiltag. Kataloget henvender sig fortrinsvis til planlæggere i amter og kommuner, og er tænkt som et slags idéka-talog. Brugeren bliver præsenteret for en række eksempler på hvordan forskellige problemer, i fortrinsvis store eller mellemstore europæiske byer, kan løses eller afhjælpes. Kataloget inde-holder alt fra simple foranstaltninger, som er velegnede til byer, der i dag ikke har lagt vægt på fodgænger- og cyklistforanstaltninger, til mere avancerede tiltag, beregnet for byer der allerede i dag har et veludviklet cykelsti- og/eller fodgængernet.

Såvel fysiske som ikke-fysiske foranstaltninger præsenteres i kataloget. De fysiske inkluderer anlæg og faciliteter langs vejstrækninger, i kryds, og i forbindelse med opbevaring, vente og hvile. De beskrevne ikke-fysiske foranstaltninger er bl.a. transportplaner, uddannelse, informa-tion, oplysningskampagner og organisatoriske faciliteter.

Kataloget giver mulighed for på en let og overskuelig måde at finde frem til relevante eksempler udfra forskellige indgangsvinkler.

Forfatter
Belinda la Cour Lund og Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø

Key words - dansk
cykel, gang, fremme, sikkerhed, eksempel, foranstaltning, infrastruktur, ikke-infrastrukturelle

Key words - engelsk
cycle, walk, promotion, safety, example, measure, infrastructure, non-infrastructure

Session
Trafik og miljø i byer

År
1998

Konferencerapport
Side 563

Hent paper som PDF-dokument