Titel:
Et komparativt studie af udviklingen af trafikplanlægningsprincipperne benyttet i byområder i Sve-rige,
Nederlandene og Danmark

Hvilket eller hvilke af de omtalte emner henføres indlægget til:
7 Byplanlægning og trafik
8 Trafik og miljø i byer

Indlæggets baggrund og sammenhæng med de anførte emneområder :
I slutningen af 1990'erne præsenteres i Sverige og Nederlandene en række nye trafikplanlægnings-principper
for byområderne. Det sker i den svenske publikation "Lugna gatan!" fra 1998 og i den
nederlandske publikation ”CROW 116" fra 1997. Baggrunden for disse trafikplanlægningsprincip-per
er den Svenske "Nollvisionen" og den tilsvarende Nederlandske vision om et "duurzamm veilig"
(et bæredygtigt sikkert) trafiksystem. Det primære mål med de nye trafikplanlægningsprincipper fra
disse lande er at reducere antallet af uheld og personskader i trafikken i byområder. Dette skal for-trinsvis
ske ved at reducere antallet af multifunktionelle veje med hastighedsgrænser på over 30
km/t i byområder dvs. veje med hastighedsgrænser på over 30 km/t hvor forskellige trafiktyper,
med forskellige formål og forskellig adfærd blandes.
Hensigten med dette studie er at beskrive og diskutere i hvor høj grad disse nye trafikplanlægnings-principper
fra Sverige og Nederlandene adskiller sig fra tilsvarende principper anvendt i Danmark
udviklet i 1980'erne. Dette vurderes at være relevant da man i Danmark tidligere direkte har impor-teret
trafikplanlægningsprincipper fra henholdsvis Sverige (SCAFT konceptet) og Nederlandene
(Woonerf konceptet). Samtidig indgår dansk trafikplanlægning som en integreret del af dansk
kommuneplanlægning. Ændrede trafikplanlægningsprincipper inspireret af udviklingen i Sverige og
Nederlandene kan derfor igen få betydning for den fremtidige trafikplanlægning og dermed byud-vikling
i Danmark.
Studiet er en del af et Ph.D projekt med overskriften "Sustainable traffic safety planning" - A study
of the Urban and environmental consequences of changes in the traffic planning principles for roads
and paths in Danish urban areas using a combination of the new Swedish and Dutch traffic safety
planning principles in urban areas.

Det empiriske grundlag:
Et komparativt studie af by- og trafikplanlægnings litteratur fra Sverige, Nederlandene og Danmark.
Resultater:
Det centrale i de nye trafikplanlægningsprincipper fra Sverige og Nederlandene er ideen om at vej-systemet
skal dimensioneres med udgangspunkt i "krockvåldskurven" (Sverige) eller som det mere
direkte er udtrykt med udgangspunkt i "man as reference" (Nederlandene). I begge tilfælde er der
tale om tanker der er udviklet eller inspireret med udgangspunkt i Haddons "energiøkologiske" teser
(Haddon 1970). Hovedmålet er at hindre, at de kollisionskræfter eller den energi der frigøres på den
enkelte vej ved et trafikuheld, fører til alvorlige personskader. Kollisionskræfterne ved et trafik-uheld
kan principielt styres ved enten at reducere massen på de trafiktyper der støder sammen, eller
hastigheden på de trafikanter der støder sammen, eller ved at reducere begge faktorer. I praksis medføre det at en funktionel klassificering af den enkelte vej ligger til grund for den efterfølgende
hastighedsklassificeringen. Den funktionelle klassificering eller hastighedsklassificeringen indehol-der
imidlertid ikke helt de samme elementer eller er helt ens i de 3 lande.
Om funktionsklassificeringen - Funktionsklassificeringen i Nederlandene sker med udgangspunkt i
en vurdering af hvilken funktion vejen skal have. Der er defineret 3 vejklasser og valget står mellem
om vejen skal have en "flow, distributor or access function". I Sverige præsenteres 4 vejklasser og
der sker funktionsklassificering med udgangspunkt i en vurdering af hvilken type af "blandtrafik"
vejen skal indeholde og om der tale om gennemfartsvej, link i hovednettet eller lokalnettet. Her
overfor står de reviderede danske trafikplanlægningsprincipper, præsenteret i publikationen "Vej-planlægning
i byområder (Vejregelforslag)" fra 1997 hvor funktionsklassificeringen sker med ud-gangspunkt
i en vurdering af om den enkelte vej er en gennemfartsvej eller en lokalvej.
Om hastighedsklassificeringen - I Sverige og Nederlandene ønskes der sikret en entydig og klar
sammenhæng mellem den enkelte vejs funktion og hastighedsgrænse. I Nederlandene præsenteres
henholdsvis 2 + (1) vejklasser med hastighedsgrænse på henholdsvis 30, 50 + (70) km/t. Sverige
præstenteres 3 + (1) vejklasser med hastighedsgrænser på henholdsvis "gångfart", 30/30, 50/30 og
(70/50) km/t. Vejklassen med hastighedsgrænsen på (70) km/t i Nederlandene indgår principielt
ikke i byområderne og i Sverige ligger vejklassen (70/50) km/t uden for "blandtrafiknätet". Her
overfor står de danske trafikplanlægningsprincipper hvor der præsenteres 2 vejklasser, lokalveje og
trafikveje, med hastighedsgrænser på henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 km/t for lokalveje og 30, 40,
50, 60 og 70 km/t for trafikveje.
Målet med trafikplanlægningsprincipperne i Sverige og Nederlandene er at tilvejebringe få entydige
vejtyper med hver deres klare hastighedsgrænser. Det primære fokus er i Sverige og Nederlandene
at reducere antallet af eksisterede veje med "blandtrafik" eller på nederlandsk antallet af "multi-funktionelle"
veje. I begge lande ønsker man at reducere antallet af disse veje enten ved reducere
hastigheden på dem eller ved at ombygge dem. Konsekvenserne af de svenske og nederlandske tra-fikplanlægningsprincipper
er derfor udpegningen af veje dækkende et større sammenhængene by-områder
med hastighedsgrænse på 30 km/t og udpegningen af en række enkelte veje med hastig-hedsgrænse
på 50 km/t. De danske trafikplanlægningsprincipper giver principielt mulighed for at
etablere den samme situationer som i Sverige og Nederlandene via valget mellem et bred vifte af
hastighedsgrænser. Men netop dette valg mellem de mange hastighedsgrænser giver også mulighed
for at skabelsen af mange multifunktionelle veje med hastighedsgrænser på over 30 km/t. dvs. veje
med hastighedsgrænser på over 30 km/t hvor forskellige trafiktyper, med forskellige formål og for-skellig
adfærd blandes.

Litteratur:
Lugna gatan!, Svenska Kommunförbundet 1998, ISBN: 91-7099-719-5, Katarina Tryck AB, Stock-holm.
Handboek categorisering wegen op duurzaam-veilige basis. Publicatie 116. C.R.O.W (1997). Cen-trum
voor Onderzoek en Regelgeving in de Grond- Water-en Wegenbouw en de Verkeerstechniek,
Ede.
Byernes trafikarealer, Hæfte 0, Vejplanlægning i byområder, Vejregelforslag, 31 december 1997
Haddon W Jr. (1970). On the Escape of Tigers: An Ecologie Note. Technology Review.

Hent paper