Titel:
Elbiler i København. ZEUS-projektet

Abstract:
København anskaffer ca. 50 elbiler. Det sker som et led i ZEUS-projektet under EU's Ther-mieprogram.
København har sammen med 4 andre byer været ude i en EU-licitation og har
som resultat heraf forpligtiget sig til at anskaffe 10 Citroën Berlingo CityVan Electrique og 10
Fiat Seicento Elettra.
Berlingo’erne blev købt og fungerede fint, men det viste sig desværre, at Fiat'erne ikke kunne
leve op til de krav der var stillet til rækkevidde. Kommunen frigjorde sig derfor fra kontrak-ten.
Heldigvis var det muligt at købe Citroën Saxo Electrique i stedet for Fiat’erne. I juli 1999
havde kommunen anskaffet 20 Berlingo, 17 Saxo samt 6 specielle arbejdskøretøjer.
Bilernes ydeevne, under de meget forskellige klimatiske og topografiske forhold i ZEUS-byerne,
skal evalueres af det engelske motorprøveinstitut MIRA. Foreløbige resultater fra Kø-benhavn
viser, at elbilerne indtil videre lever op til forventningerne.
Mange kommunale biler kører ikke mere end 40-50 km om dagen og kan uden videre erstattes
af elbiler. Opladningen kan foregå om natten, hvorved elbiler kun bruger omkring halvdelen
af den energi konventionelle biler bruger.
Der er lejlighedvis et behov for opladning i løbet af dagen. Københavns kommune har tre ste-der
hvor det - også for private - er muligt at lade bilerne op. Opladning er for tiden gratis og
der er ingen parkeringsafgift for elbiler i København.

Forfatter:
ZEUS-koordinator Niels Jensen, Vej & Park, Københavns Kommune.

Keywords - dansk:
Elbiler, nul-emissions køretøjer, energi, batterier, opladning, København

Keywords - engelsk:
Electric cars, zero-emission vehicles, energy, traction batteries, charging, Copenhagen

Session:
Køretøjer, energi og miljø

År:
1999

Hent paper