Titel:
Betydningen af kollektiv trafiks service for transportmiddelvalg

Abstract:
I papiret beskrives kvaliteten af den kollektive trafik i Danmark ud fra bl.a.den
nødvendige køretid, skiftetid og gennemsnitlige ventetid for rejser, der ifølge TU er
gennemført i 1994-97. Rejsetiderne er beregnet i en model, der er udviklet i projektet
ALTRANS.
Det påvises, at transportmiddelvalg er stærkt afhængig af den gennemsnitlige
ventetid og den samlede tid til rejsen med kollektiv trafik (inkl. ventetid) i forhold til
rejsetiden i bil. Mest påvirket er rejser over 15 km. Rejser under 9 km påvirkes kun af
den gennemsnitlige ventetid. De lange rejser påvirkes derimod mest af den samlede
tid og mindre af ventetiden. De mellemlange rejser (10-50 km) kan påvirkes af både
ændringer i ventetid og rejsetid Hvis tidsforholdet bliver ringere end 2,5-3 er påvirk-ningen
væsentlig mindre, end når tidsforholdet ligger mellem 1,5 og 2,5. På rejser
over 15 km kan kollektivandelen nå op over 40%, hvis betjeningen er maksimal!
Også bilejerskab - først og fremmest antallet af husstande uden bil - påvirkes af
den kollektive trafiks service. Påvirkningen er imidlertid væsentlig mindre end oven-for,
men betyder alligevel, at hvis servicen forringes øges biltallet. En forbedring fø-rer
næppe umiddelbart til færre biler.

Forfatter:
Linda Christensen, Afdelingen for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser

Keywords:
transportmiddelvalg, kollektiv trafiks serviceniveau, bilejerskab, rejsetider
modal split, Service of public transport, public transport, carownership, travel times

Session
Konkurrenceforholdet mellem bil og kollektiv trafik

År
1999

Hent paper