Titel:
TRAPRIO “Traffic Priority in City Traffic”

Abstract:
Formålet med TRAPRIO projektet er at udvikle differentierede og fleksible
trafikprioriteringsløsninger for forbedring af respons tiden for udrykningskøretøjer samt for
forbedring af den kollektive trafik, især med henblik på at medvirke til en bedre busdrifts
regularitet og bedre information. TRAPRIO løsningen er baseret på brugen af lavfrekvens
batteriløs RFID tag-, computer- og radiokommunikationsteknologi. Der er i TRAPRIO
projektet etableret fuld skala demonstrationsprojekter i Kolding, Devon og Kent County.
TRAPRIO’s tag-baserede positionerings og trafik prioritets system etablerer muligheden for a
give forskellige typer biler prioritet alt efter behov. Dette system giver mulighed for at
beslutningstagerne kan give prioritet til forskellige grupper af køretøjer alt efter den valgte
trafikpolitik i byen. I modsætning til andre prioriteringssystemer giver TRAPRIO systemet et
absolut minimum af indgreb i de valgte almindelige omløbstider i de enkelte kryds, idet
brugen af lavfrekvens batteriløse tags for positionering kombineret med målinger af
køretøjernes aktuelle hastighed betyder, at der kan afgives ønske om prioritet, så sent som
muligt inden krydset. En effektiv trafikprioritering, giver en bedre trafikafvikling i byen,
hvilket fører til et mindre emissionsniveau og et lavere energiforbrug. Trafiksikkerheden i
forbindelse med udrykningskørsel vil blive væsentligt forbedret med TRAPRIO, idet
udrykningskøretøjet altid vil have grønt lys i køreretningen kryds for kryds. TRAPRIO
systemet giver en højere positioneringsnøjagtighed end DGPS til en lavere omkostning.
Sammenlignet med andre løsninger f.eks. mikrobølger eller infrarøde beacons har TRAPRIO
systemet den fordel, at det er nemmere og billigere at implementere samt at taggene i
infrastrukturen er vedligeholdelsesfri, idet de er batteriløse. TRAPRIO systemet er yderligere
meget velegnet til at videregive passager informationer i såvel bus som på busstoppesteder.

Forfatter:
Michael Møller Nielsen
International Project Manager
Traffic Supervision Systems A/S

Keywords – dansk:
Kollektiv trafik, Bus og udrykningskøretøj trafiklys prioritering, RFID, Eureka projekt,
Kolding, Exeter og Kent.

Keywords – engelsk:
Public transport, Pre-emption at intersections for Bus and emergency vehicles, RFID, Eureka
project, Kolding, Exeter and Kent.

Session:
Trafikledelse og trafikinformatik

År:
1999

Hent paper