Abstract:
I MIMIC undersøges om og hvordan, terminalindretning påvirker
den rejsendes valg af hvilke
terminaler der passeres på en rejse. MIMIC løber parallelt
i seks EU-lande; i Danmark med
udgangspunkt i Valby Station. Hensigten er at kunne få den rejsende
til at benytte flere typer af
transportmidler på sin rejse, hvorved antallet af mulige destinationer
øges og rejsetiden reduceres.
Barrierer mod at skifte mellem transportmidler på en rejse (intermodalitet)
samt barrierer mod at
rejse på bestemte tider af døgnet, for grupper af individer
eller mod at rejse generelt identificeres.
Såfremt en rejsende ikke vil skifte mellem typer af transportmidler,
vil antallet af destinationer der
kan nås, være begrænset af nettet for det pågældende
transportmiddel. Ved at skifte mellem
transportmidler undervejs, øges antallet af mulige destinationer
såvel som at rejsetiden kan
reduceres.
I Valby er der foretaget undersøgelser af kvalitative parametre
der kan påvirke valg af
transportmiddel og dermed turkæden, blandt brugere og ikke-brugere
af kollektive transportmidler.
Kvalitative og socioøkonomiske variabler er indarbejdet i en
trafikmodel, der kan estimere effekten
af en parameter på det faktiske valg af transportmiddel. Endelig
redegøres der for hvorledes MIMIC
redskabet er inddraget i undersøgelsen af hvordan Københavns
Hovedbanegård kan udvides.
Forfattere:
Forskningsassistent Majken Vildrik Sørensen og Forskningslektor
Otto Anker Nielsen,
Center for Trafik og Transportforskning (CTT), DTU /Banestyrelsen Rådgivning
Keywords – dansk:
Intermodalitet, stationsindretning, terminal, kollektiv transport,
turkæde
Keywords – engelsk:
Intermodality, stations, terminal, public transport, trip chain
Session:
Kollektive trafikmodeller – teoretiske aspekter
År:
1999