Titel.
Moderne mennesker og mobilitet

Abstract:
Transport i det moderne samfund medvirker i stadig større omfang til belastning af miljøet. På
grund af den voldsomt voksende transportmængde vokser transportens energiforbrug ukontrolleret
trods transportmidlernes stigende energieffektivitet.
Disse problemer er udgangspunktet for en undersøgelse af forandringspotentialer i
transportadfærden og transportens betydning for mennesker i det moderne samfund. Bilisme ses i
undersøgelsen som et ekstremt udtryk for det moderne, hvor tid, sted og mobilitet smelter sammen
og udtrykker frihed og uafhængighed, samtidig med at transporten er afgørende for at få en
sammenhæng i tilværelsen for moderne mennesker. Arbejde, familieliv, fritid mv. er blevet
isolerede størrelser uden indbyrdes forbindelse. Men via transporten, som knytter aktiviteterne
sammen, kommer der en form for sammenhæng i tilværelsen som bliver meningsfyldt.
I nogle intensive interview med unge og travle voksne (moderne mennesker) er transportens
betydning for de interviewedes hverdagsliv blevet indkredset og mulige forandringer er blevet
vendt. I paperet fremlægges en foreløbig analyse af interviewene og der lægges op til en diskussion
af transportens betydning i det moderne samfund (transport i risikosamfundet).

Forfatter:
Seniorforsker Mette Jensen, Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser.

Keywords - dansk:
Forandringspotentialer, transport, miljø, adfærd, holdninger, hverdagsliv, bilisme

Keywords - engelsk:
Potentials for change, transportation, environment, behaviour, attitudes, everyday life, motoring

Session:
Transport og adfærd

År:
1999

Hent paper