I år Trafikdage indbyder til 3 spændende technical sessions:
Test-tur med Aalborgs Plusbus (22.august 16.00-17.30)
Plusbus i Aalborg er Danmarks første egentlige BRT-linje. Den indvies d. 23. september i år og gennem august-september udføres test- og chaufføruddannelseskørsler i tracéet med de spritnye 25 meter lange Solaris busser. Vi er så heldige at kunne
byde Trafikdage med på en testkørsel fra Gammel Torv 3 (Østerågade) til AAU Busterminal og retur.
Undervejs vil vi opleve:
- bussens smidige kørsel gennem byen i det ny bustracé,
- signalprioriteringssystemet,
- bussens indretning,
- indpasningen i byen og
- de færdige stationsmiljøer og byrum på ruten.
Aalborg Portlands reduktion af CO2 udledningen (23. august 10.30-12.00)
Besøg hos Aalborg Portland og en oplæg omkring Aalborg Portlands ambition om at lave den største enkelt reduktion af CO2 udledning i DK inden 2030.
Hos Aalborg Portland vil deltagerne få et indblik i virksomhedens arbejde med reduktion af CO2 udledningen. Deltagerne får en rundvisning på fabrikken og et kig til Aalborg Portlands pilotanlæg til fangst af CO2.
PtX anlæg og besøg hos Port of Aalborg (23.august 13.00-14.30)
Aalborg Havn & AAU gør klar til storskalaproduktion af e-methanol og brint ved hjælp af stort testanlæg.
Et nyt projekt på Aalborg havn skal sætte skub på udviklingen af grønne brændstoffer lavet på kulstof udvundet af restprodukter som røgudledning, madaffald og spildevand. Testanlægget på Aalborg Havn skal fungere som led i opskalering af teknologien.
På turen kan du se anlægget, lære om driften og mål med anlægget.
13.15-13.45: Intro på Langerak 15. Besøge pladsen for anlægget og oplæg m. spg v/Simon Lennart Sahlin, AAU
13.45-13.50: Vi går fra testanlægget over til methanol-tankstationen ved Blue World Technologies
13.50-14.15: Besøg og oplæg ved methanol-tankstationen ved Blue World Technologies m. spg v/Jacob Schelle Jensen, Blue World Technologies